søndag den 5. september 2010

Skinkeschnitzler med lynstegte grøntsager fra Lene Hansson,gotv2.dk

4 skinkeschnitzler af inderlår, 1 cm tykke à ca. 125 gram
salt og peber
4 tsk olie

Lynstegte grøntsager:
2 løg, gerne rødløg
400 g pastinak eller persillerod
4 gulerødder, ca. 150 g
400 g broccoli i buketter
sojasauce
frisk timian eller andet kryddergrønt

Hak løget. Skær pastinakken i tynde stave, gulerødderne i tern og broccolien i små buketter. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm olien på en pande ved god varme.

Brun hurtigt skinkeschnitzlerne på begge sider. Skru ned til middel varme og steg dem færdige, 1½-2 minutter på hver side. Tag kødet af panden og dæk med stanniol.

Steg løg, pastinak og gulerødder på panden nogle minutter under omrøring. Tilsæt broccoli og steg igen nogle minutter, til grøntsagerne er lige netop møre, men stadig sprøde. Smag til med sojasauce, salt og peber. Pynt med timianblade

Ingen kommentarer:

Send en kommentar